Privatlivspolitik

Dataansvarlig: Secondly ApS, Porcelænshaven 26, 2. sal, 2000 Frederiksberg, CVR nr.: 41519142

Kontaktoplysninger til Databeskyttelsesrådgiveren: Elin Brimnes, eb@secondly.dk

 

1. Introduktion

 

1.1. Når du opretter en brugerprofil (”Profil”), indgår du en juridisk aftale med os om brug af vores services på Secondly platformen.

 

1.2. For at administrere din Profil og levere vores service i henhold til aftalen, har vi brug for at behandle dine personlige oplysninger. Vi behandler dine personoplysninger i medfør af GDPR artikel 6, stk. 1, litra b) om opfyldelse af en aftale med dig som registreret.

 

1.3. Her i Privatlivspolitikken finder du de nærmere oplysninger om vores behandling af dine oplysninger.

2. Medlemsdiskretion

 

2.1. Vi ønsker at værne mest muligt om dine og vores øvrige brugeres private forhold. Derfor har vi medlemsdiskretion, som går ud på, at du ikke er tilladt at gøre brug af oplysninger vedrørende andre brugere, hvortil der er adgang fra Secondly’s tjenester, eller som du får oplyst fra Secondly eller en anden bruger, ud over til at indgå og afslutte handler.

3. Desktop og App

 

3.1. Vi tilbyder kun Secondly platformen i en App version til mobil, og platformen kan derved ikke tilgås via desktop.

4. Profiloprettelse

 

4.1. Der skildres imellem 2 profiltyper på Secondly platformen, disse er 1) brugerprofiler og 2) butiksprofiler. Der opsamles og registreres forskellig data for de 2 profiltyper. Brugerprofiler oprettes af forbrugere der i de fleste tilfælde vil være privatpersoner. Virksomhedsprofilers oprettes udelukkende af virksomheder der søger at forøge deres online salg til forbrugere igennem Secondly platformen.

 

4.2. Brugere opretter deres Profil ved hjælp af Facebook Login, Apple ID eller din mailkonto.

4.3. Ved login via Apple ID benyttes dit Apple ID til at oprette dig som bruger på vores platform. Når du anvender Apple ID til login, sørger Apple for at verificere, at det er dig, der benytter funktionen. Vi får en bekræftelse på, at du er en reel person i form af en række tekniske og pseudonymiserede oplysninger. Det betyder, at vi ikke får specifikke personoplysninger om dig fra Apple, men for at forhindre svindel, bliver din identitet bekræftet via nogle tekniske data fra Apple. Hverken vi eller Apple deler yderligere oplysninger. Pointen ved at anvende Apple ID som login er beskyttelsen af dit privatliv og en nem måde at komme i gang på. Du kan vælge at informere os om det navn og den mailadresse du har tilknyttet dit Apple ID, men du behøver ikke at gøre dette. Såfremt du giver os dine personoplysninger behandler vi dem naturligvis fortroligt og sikkert i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.

4.4. Du kan læse mere om sikkerheden ved Apple ID her.

 

4.5. Ved Facebook login benyttes din Facebook profils login til at oprette dig som bruger på vores platform.

Hvis du opretter dig eller logger ind med Facebook, samler, opbevarer og bruger vi din Facebook data i overensstemmelse med dine privatindstillinger på Facebook og denne persondatapolitik. Dit samtykke til delingen af denne information sker når du accepterer og tillader at oprette dig eller logge dig ind med Facebook. Informationerne som vi kan få adgang til, kan inkludere følgende afhængigt af hvad du har givet adgang til i dine Facebook privatindstillinger:

  • Dit navn

  • Dit profilbillede

  • Din e-mailadresse

Hvis du har accepteret at modtage ugentligt markedsføringsmateriale fra Secondly, vil du modtage e-mails på den e-mailadresse, der er tilknyttet din Facebook-profil. Vi gør opmærksom på, at du til hver en tid kan trække dit samtykke tilbage ved hver henvendelse, og at du kan indstille email og push-beskeder via din telefon, tablet og/eller computer.

4.6. Du kan læse mere om Facebooks datapolitik her.

 

4.7. Virksomhedsprofiler oprettes ved brug af mailkonto.

4.8. Ved oprettelse af virksomhedsprofil, modtager Secondly følg. data om virksomheden:

  • Dit butiksnavn

  • Dit profilbillede

  • Din adresse

  • Dit telefonnummer

  • Din e-mailadresse

Derudover opbevares følg. informationer:

  • Dit navn

  • Din adresse

  • Din alder

  • Dit kortnummer, udløbsdato & kontrolcifre (CVV)

  • Dit IBAN nummer

  • Dit CVR nummer

hos en sikker tredjepart, Stripe, som håndterer og forestår transaktioner for Secondly. Vi opbevarer ikke dine kortoplysninger, i stedet gemmes disse oplysninger hos vores tredjeparter, som er pålagt at opbevare oplysningerne under skærpede sikkerhedsvilkår. Bemærk at denne tredjepart opbevarer denne information i overensstemmelse med deres egen privatlivspolitik og betingelser. Stripe's privatlivspolitik og betingelser findes her. 

 

5. Registrering af dine Profiloplysninger

5.1. Når du opretter din Profil beder vi dig om at oplyse følgende (”Stamoplysninger”):

  • Navn: Vores tjeneste bygger blandt andet på sikkerhed og tillid mellem køber og sælger. Aftalen med os kræver derfor dit korrekte navn.

  • I dine profilindstillinger kan du frivilligt indtaste din adresse, postnummer, by, bankoplysninger, betalingskortoplysninger.

5.2. Vores supportafdeling har mulighed for at kontakte dig med henblik på at sikre, at du opfylder vores alderskrav på minimum 15 år for at benytte platformen. Hvis du bliver kontaktet kan du blive bedt om at sende relevant ID. Disse oplysninger anvendes kun til at godkende dig som bruger og lagres ikke til andre formål.

6. Profildata

6.1. I forbindelse med din løbende brug af vores service, behandler vi alle oplysninger for din Profil, da dette er nødvendigt for at levere og forbedre vores service (”Profildata”).

6.2. Profildata omfatter følgende data for brugere, som vi automatisk registrerer:

  • Alle handler og transaktioner

  • Indstillede Favoritter, som er gemte varer på profilen

  • Alle annoncevisninger

  • Kommentarer

  • Hvem du følger

  • Teknisk data (herunder IP adresse, Enheds-ID og forbindelses oplysninger)

  • Andre profildata genereret i forbindelse med brug af funktioner på platformen


6.3. Profildata omfatter følgende data for virksomheder, som vi automatisk registrerer:

  • Alle oprettede annoncer inklusiv annoncedata og varens lokalitet

  • Alle handler og transaktioner

  • Alle annoncevisninger

  • Kommentarer

  • Teknisk data (herunder IP adresse, Enheds-ID og forbindelses oplysninger)

  • Andre profildata genereret i forbindelse med brug af funktioner på platformen

 

6.4. Som sekundære formål behandler vi Profildata, hvis vi er forpligtet til det ifølge lovkrav, af sikkerhedsårsager, eller til brug for varetagelsen af vores interesser i en eventuel tvist. Som eksempel på sådan ekstraordinær anvendelse af oplysninger er forebyggelse af svindel, salg af kopivarer og anden ulovlig aktivitet. Vores behandlingsgrundlag for dette er GDPR artikel 6, stk. 1, litra f) om vores legitime interesse, som ikke i udgangspunktet overstiger hensynet til dine personlige rettigheder.

 

6.5. Husk, at du selv er ansvarlig for risikoen ved at offentliggøre dine personlige oplysninger i kommentarfelter på platformen.

7. Annoncer

7.1. Til brug for virksomhedsbrugeres oprettelse af annoncer beder vi virksomheder om at udfylde en række oplysninger om salgsgenstandens egenskaber, herunder kan du uploade billeder til din annonce.

 

7.2. Inden du uploader billeder bedes du være særlig opmærksom på følgende:

  • Du er ansvarlig for at sikre dig ophavsretlig brug af billedet.

  • Du er ansvarlig for at indhente samtykke fra andre personer end dig selv, hvis de kan identificeres på billedet. Vi er ikke ansvarlige for dette.

  • Vi er berettiget til at anvende dine uploadede billeder på Secondly platformen og i andre kommercielle sammenhænge, som fx i vores nyhedsbreve eller annoncer.

  • Vi opbevarer både åbne og lukkede annoncer i vores database i op til 5 år for det tilfælde, at vi på et tidspunkt skulle blive pålagt at udlevere eller anvende disse i henhold til lovkrav, eller som en de af en tvist eller svar på en gyldig anmodning fra en retshåndhævende eller offentlig myndighed. Fristen er sat på baggrund af forældelsesfristen for rettighedshaveres krav i forbindelse med ophavsretskrænkelser eller lignende.

  • Annoncer kan dukke op ved søgning på søgemaskiner på Internettet. Vi er ikke ansvarlige for dette.

 

8. Secondly’s handelssystem

8.1. Vi tilbyder virksomheder at anvende vores betalingstjeneste, som giver dig mulighed for at modtage penge fra Secondly-brugere i forbindelse med handler. Når brugere betaler, vil beløbet blive indbetalt på virksomhedens konto 7 dage efter betalingsdagen.

 

8.2. Til brug for levering af betalingstjenesten, benytter vi dine Stamoplysninger og oplysninger fra annoncen, når der er tale om handler. Af sikkerhedsårsager i forbindelse med pengetransaktionen indsamler vi ligeledes køber og sælgers IP-adresse.

 

8.3. Du bedes være opmærksom på, at dine Stamoplysninger deles mellem køber og sælger. De øvrige nævnte oplysninger er naturligvis ikke tilgængelige for andre end Secondly.

 

8.4. Du kan læse mere om vores betingelser for brug af betalingstjenesten her

 

8.5. Vi opbevarer alle oplysninger vedrørende brug af betalingstjenesten i 5 år efter transaktionens gennemførelse af hensyn til kravene i bogføringsloven, hvidvaskloven og betalingsloven.

9. Betalingsoplysninger

9.1. Når du benytter dig af muligheden for at købe services hos os, beder vi dig om at oplyse dine betalingskortoplysninger (kortnummer, udløbsdato, kontrolcifre). Vi anvender en sikker tredjepart, Stripe, til at forestå alle transaktioner. 

9.2. Vi opbevarer ikke dine kortoplysninger, i stedet gemmes disse oplysninger hos vores tredjeparter, Stripe, som i forbindelse med deres europæiske banklicens, er pålagt at opbevare oplysningerne under skærpede sikkerhedsvilkår. Du kan læse mere om deres sikkerhed og betalingsbetingelser her

 

9.3. Dine betalingsoplysninger opbevares så længe tredjeparten er tilladt eller forpligtet til det via lovgivningen. Du kan læse mere om vores tredjeparter her og her.

 

10. Statistik

 

10.1. Alle ovennævnte typer af oplysninger anvender vi i anonymiseret eller pseudonymiseret form til statistik for at forbedre vores service. Vores behandlingsgrundlag for dette er GDPR artikel 6, stk. 1, litra f) om vores legitime interesse, som ikke i udgangspunktet overstiger hensynet til dine personlige rettigheder.

 

10.2. Du kan læse om vores indsamling af statistiske oplysninger via din adfærd på Secondly platformen i vores Cookiepolitik.

11. Markedsføring på sociale medier

11.1. Vi anvender dine profildata, e-mail og stamoplysninger til at målrette vores indhold og reklamer efter dine interesser. Det sker på vores egen platform og på sociale medier, så du kan få relevant indhold fra os. På sociale medier er det kun din e-mail, der anvendes i krypteret form. Vi behandler dine oplysninger i medfør af vores legitime interesse i at markedsføre vores services (GDPR art. 6(1)(f)). Der er ikke tale om direkte markedsføring, som er beskrevet i afsnit 12, og dine oplysninger anvendes ikke selvstændigt af de sociale medier. Vi gør dog opmærksom på, at de sociale medier og eventuelt disses samarbejdspartnere uafhængigt af os har mulighed for at anvende deres egne oplysninger om dig til markedsføring over for dig, i det omfang dette fremgår af deres betingelser, og såfremt du tillader dette via dine privatlivsindstillinger hos de sociale medier eller i din internetbrowser.

 

12. Nyhedsbrev mv.

 

12.1. Vi anvender din e-mail adresse til at sende dig nyhedsbreve og anden direkte markedsføring i overensstemmelse med dit samtykke hertil.

 

12.2. Du kan til hver en tid kan trække dit markedsføringssamtykke tilbage, og du kan indstille notifikationer og push-beskeder via din telefon eller tablet.

 

13. Support

 

13.1. Vi tilbyder selvfølgelig at hjælpe dig i vores Supportafdeling, hvis du har spørgsmål eller problemer med platformen. Vi behandler i den forbindelse alle de oplysninger du oplysninger du meddeler os i din henvendelse, samt dine Stamoplysninger og Profildata i det omfang det er relevant for sagen.

14. Deling af personoplysninger

14.1. Vi deler dine oplysninger med tredjeparter, når det er nødvendigt for at give dig vores service. Ved tredjeparter forstås følgende:

  • Sikkerhedsgodkendte databehandlere, som hjælper os eller koncernen med IT- eller andre tjenesteydelser

  • Myndigheder eller andre i forbindelse med lovkrav og pålæg, eller til brug for varetagelsen af vores legitime interesser i en juridisk tvist

  • Betalingsservices, der forestår Secondly's transaktioner

 

15. Vores sikkerhed

 

15.1. For at beskytte dine oplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne i Danmark og EU lagrer vi alle personoplysninger hos vores sikkerhedsgodkendte databehandlere.

 

15.2. Vores databehandlere er placeret indenfor EU eller i USA hos virksomheder, der har tiltrådt EU US Privacy Shield aftalen, eller i tredjelande hos virksomheder, der behandler data på baggrund af EU kommissionens standardkontrakter.

 

15.3. Alle vores medarbejdere er underlagt fortrolighed, og vi har begrænset adgangen til personoplysninger til det højst nødvendige.

 

16. Lukning af din Profil

 

16.1. Du har til enhver tid mulighed for at bede om, at din Profil lukkes. Det kan du gøre ved at skrive til os på support@secondly.dk.

 

16.2. Dine Stamoplysninger og Profildata opbevares indtil 3 måneder efter du har valgt at lukke din Profil.

16.3. Såfremt du har verserende transaktioner på platformen eller uløste supportsager, beregnes de 3 måneder fra afslutningen af sidst åbne supportsag.

 

16.4. Uanset ovenstående slettes din Profil ikke, såfremt de indgår i undersøgelser om ikke tilladte handlinger på platformen.

 

16.5. Du bedes være opmærksom på, at dit navn og indholdet af dine annoncekommentarer og privatbeskeder ikke fjernes.

 

17. Dine rettigheder

17.1. Du kan altid se dine oplysninger på din Profil, herunder opdatere dine oplysninger, hvis du har ændret telefonnummer, mail eller lignende. Du er som bruger ansvarlig for, at de oplysninger, der fremgår af din Profil, til enhver tid er fuldt ud korrekte og gyldige. Du kan ajourføre dine oplysninger via menuen Min Profil / Rediger Profil.

 

17.2. Du er også velkommen til at kontakte os for at få yderligere indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, samt til at få ajourført, rettet, slettet eller udleveret oplysninger, som du ikke selv kan administrere på din Profil. Alle anmodninger herom skal fremsættes skriftligt på e-mail til info@secondly.dk.

 

17.3. Vi gør venligst opmærksom på, at du ikke kan udøve dine rettigheder i tilfælde, hvor vores eller andres berettigede interesser for fortsat behandling overstiger dine interesser til beskyttelse af personoplysninger. Vi forbeholder os fx altid retten til at inddrive gæld eller efterforske svindel.

 

17.4. Ønsker du at klage over vores behandling af dine data, bedes du henvende dig direkte til os. Har vi ikke mulighed for at hjælpe dig, kan du tage din klage videre til Datatilsynet.

 

18. Ændringer

18.1. Vi forbeholder os retten til at ændre Persondatapolitikken. Hvis der er tale om væsentlige ændringer, vil vi oplyse dig via e-mail eller direkte på platformen.

 

 

Læs også vores Cookiespolitik her.

Copyright © 2020 Secondly.

All rights reserved.

 

Privatlivspolitik

Brugsbetingelser

Cookies

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon