Betingelser for brug af Secondly
 

I vores betingelser kan du læse om dine rettigheder ved oprettelse af en brugerkonto, butikskonto og brugen af Secondly’s handelssystem. Derfor beder vi dig læse dem igennem. Er du i tvivl om betingelserne eller dine rettigheder, er du også velkommen til at skrive til Secondly’s support på info@secondly.dk eller i en besked på vores Facebook-side.

Secondly udbydes af Secondly ApS, Porcelænshaven 26, 2. sal, 2000 Frederiksberg, CVR-nr. 41519142.


Generelle betingelser

Secondly optræder alene som mellemmand og ikke sælger. Det er genbrugsforhandleren (‘’Samarbejdspartner’’ eller ''Sælger''), og ikke Secondly, som leverer varerne. Samarbejdspartneren er ansvarlig for aftalens opfyldelse og er forbrugerens egentlige aftalepart. Se profiltekst og ordrebekræftelsen for information om aftalepart.

Udstilling af varer på Secondly appen er ikke et tilbud men opfordring til at gøre tilbud. Der er først indgået en bindende aftale, når du modtager en ordrebekræftelse via e-mail.

Secondly forbeholder sig retten til at indstille eller ophæve en brugers konto, som er eller forekommer os at være i strid med vilkår for brugen af Secondly’s eller gældende lov i det land, du er bosat i. Herunder forbeholder vi os retten til at indstille eller ophæve en brugers konto samt til at indstille eller ophæve noteringer og handler forbundet med sådanne konti, såfremt der er blevet givet falske registreringsoplysninger eller sket anden misbrug af Secondly’s tjenester, eller hvis Secondly vurderer brugeren som uønsket. Personer, hvis konto er indstillet eller ophævet, må ikke tilmelde sig Secondly’s tjenester på ny uden forudgående samtykke. Dette resulterer i fjernelse af denne konto uden varsel.

Såfremt du har viden eller mistanke om, at andre har adgang til din brugerkonto, uanset på hvilken måde vedkommende har skaffet sig adgang, har du pligt til at indberette dette til Secondly. Secondly forbeholder sig i disse tilfælde retten til at spærre den pågældende brugerkonto.

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Secondly. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og Secondly.

Når du tilmelder dig Secondly’s tjenester, erklærer du dig indforstået med Secondly’s brugerbetingelser.

Som sælger/Samarbejdspartner er du selv ansvarlig for alle lovpligtige indberetninger til relevante skattemyndigheder.

Secondly forbeholder sig retten til, til enhver tid at ændre i regler for brug af Secondly samt at sætte nye versioner af Secondly tjenester i kraft uden dit samtykke. Derfor er det vigtigt regelmæssigt at holde sig opdateret om ændringerne. Ændringer til ugunst for dig, vil dog altid blive varslet senest 2 måneder før ændringerne træder i kraft. Du kan til enhver tid tilbagetrække dit samtykke til regler for brug af Secondly og/eller opsige din brugerkonto, såfremt du ikke ønsker at være bundet af ændringerne.

Reglerne er gældende, indtil de afløses af nye. Denne version af regler for brug af Secondly og Secondly’s tjenester erstatter de tidligere og træder i kraft den 07. oktober 2020.

Betaling af varen

Secondly er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker appen grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når appen er åben og tilgængelig. Secondly kan dermed ikke garantere, at det til enhver tid er muligt at opnå adgang til vores services, da serverne kan være utilgængelige. Der kan være tale om såvel en planlagt midlertidig lukning eller et teknisk nedbrud, og Secondly kan i den forbindelse ikke gøres ansvarlig for den manglende adgang, brugerne og Samarbejdspartnerne måtte opleve.

For at handle på Secondly skal du være fyldt 15 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 15 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Du køber en vare ved at trykke på ‘’betalingskortet’’ under den vare, du vil købe, og bliver siden ført videre til bestillingen. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet afbryde ordren, og løbende tjekke indholdet samt prisen for varen. Bemærk at købet og selve betalingen ikke går igennem før Samarbejdspartneren har godkendt ordren, og en bekræftelsesmail er modtaget på den angivne e-mailadresse.  

 

Eventuelle ekstra betalinger for f.eks. fragt vil først blive udregnet, umiddelbart inden du er klar til betale.

 

Når du er klar til at bestille, indtaster du dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr., betalingsoplysninger og vælger mellem afhentning eller levering. Herefter klikker du på "Betal", hvorefter bestillingen modtages hos Samarbejdspartneren til revidering og godkendelse. 

Du kan afbryde bestillingen helt frem til, at du bekræfter dit køb ved acceptere bestillingen med ''Betal'' knappen. Herefter går din ordre videre til butikken via Secondly.

 

Når en ordre er blevet accepteret af sælger, har Samarbejdspartneren herefter 7 dage til at indlevere pakken i en pakkeshop. Når pakken er blevet indleveret, bliver pengene trukket fra købers konto, og sælger kan forvente at se beløbet på sin bankkonto efter 7-8 bankdage.

Pengene bliver først trukket fra dit betalingskort, når varen er afhentet i butikken eller sendt afsted fra butikken.

Hver gang du bestiller en vare igennem Secondly, sender vi først en midlertidig bekræftelse på at vi har modtaget din ordre. Når butikken accepterer din ordre, sender vi en ordrebekræftelse til dig som kunde og en ordre ned til den butik, du køber varen fra, som efterfølgende pakker din vare og sender den afsted til dig, hvis levering blev valgt ved bestilling. Ved afhentning lægges varen til side, og denne skal afhentes af køber indenfor 7 hverdage. 

For at optimere købsoplevelsen på Secondly sender vi løbende e-mail invitationer ud til kunder for at anmelde os på Trustpilot, efter de har handlet hos os.

 

Prissætning og tilgængelighed

Vi gør vores bedste for at sikre korrekt information, produktbeskrivelser og priser på vores app. Vær venligst opmærksom på at vi modtager denne information fra vores Secondly-partnere og der kan være situationer, hvor fejl kan forekomme.

Hvis vi opdager prisfejl på et produkt, du har bestilt, vil vi sørge for at reagere på dette og underrette dig hurtigst muligt på vegne af vores Secondly-partner og give dig mulighed for enten at bekræfte din ordre til den korrekte pris eller annullere din ordre. Hvis vi ikke kan komme i kontakt med dig, vil din ordre blive annulleret. Hvis du beslutter dig for at annullere din ordre, som du allerede har betalt, vil vi straks refundere beløbet.


Nøjagtighed af annoncebeskrivelse

Du skal beskrive de varer, der står på den annoncebeskrivelse, som du stiller til rådighed gennem Secondly’s tjenester, nøjagtigt, og du er ansvarlig for eventuelle fejl eller udeladelser i dine beskrivelser, såfremt varen modtages i anden stand end lovet. Mærkevarenavne eller andre angivelser af oprindelse eller fabrikat, størrelser, mål etc., som du tager med på din varebeskrivelse, skal være fuldstændig nøjagtige og må ikke kunne vildlede andre brugere.

Husk, er der fejl, mangler eller slid og/eller har du købt varen brugt så gør opmærksom på dette. Indberettes en handel til support grundet misledende eller ufuldstændig annoncebeskrivelse med tekst og billeder, vil support råde og agere i henhold lovgivning i civile handler i det land, du er bosat.

Sælger/Samarbejdspartneren’s ansvar ved salg

Accepterer du en ordre som sælger, er det juridisk bindende for dig og køberen. Det vil sige, at du er forpligtet til at sælge varen til køberen og har ikke mulighed for at fortryde salget. Omvendt er køberen også forpligtet til at købe varen af dig, og har ikke nogen fortrydelsesret.

Springer køber fra sin aftale om afhentning, anbefales det at indberette køber til Secondly support.

Ved afhentning skal sælger sikre, at køber har mulighed for at inspicere varen, inden handlen kan afsluttes.

Inden man sender varen afsted, er det sælgers ansvar at sørge for at pakke varen forsvarligt ind. Tjek op på hvilke regler postvæsenet eller anden distributør har fastsat med henblik på at pakke varer forsvarligt ind.

 

 

Inden afsendelse af vare

Det er sælgers pligt at sikre sig følgende:

- At den aftalte vare bliver sendt i pakken, og at den skal være i den beskrevne stand. Modtager køber varen og mener, at varen ikke er som beskrevet, har køber mulighed for at kontakte Secondly Support og starte en sag. Som sælger er det derfor vigtigt at sikre, at man får beskrevet varen i detaljer, både gennem annonce-beskrivelsen men også ved hjælp af billede.

- At varen bliver pakket forsvarligt ind. Her bedes sælger tjekke op på fragtfirmaets emballagekrav, så det sikres, at varens indpakning efterlever disse. Lever varen ikke op til emballagekravene, og når varen frem til køber i beskadiget stand, vil sælger holdes skadesansvarlig.

- At varen indleveres i en pakkeshop senest 7 dage efter, at ordren er blevet godkendt af sælger. Såfremt varen ikke når at blive indleveret, ophører reservationen på købers bankkonto, og handlen annulleres.

Opsøgning af ulovlige handler

Det er som køber ikke tilladt at søge at handle med varer, der er opført på Secondly’s liste over ulovlige varer, såsom kopivarer, dyr, mad- og drikkevarer.

Fragt og Porto

Forud for alle transaktioner på Secondly gives muligheden for at vælge levering til køberens adresse, med et pålagt leveringsgebyr på 49 kr. Der gives imidlertid også mulighed for at vælge afhentning på Samarbejdspartnerens angivne adresse uden gebyr.

 

Varer købt på Secondly leveres ikke til Grønland og Færøerne.
 

 

Leveringstidspunkt og transport

Levering af varer fra Secondly anses for sket, når kunden har fået varen udleveret. Dette betyder, at varerne sendes indenfor maksimalt 7 hverdage efter modtaget ordre. Levering på købers adresse i Danmark vil derfor normalt ske indenfor 5-10 dage. Oplyste leveringstidspunkt er vejledende og kan således fravige.


 

Sikkerhed vedrørende pengetransaktioner

Secondly’s handelssystem benytter betalingsgatewayen Stripe. Systemet benytter SSL-kryptering til al transmission. Alle data er strengt krypteret. Stripe er PCI-certificerede, hvilket betyder, at Stripe overholder sikkerhedsreglerne fra Visa / Mastercard.

 

 

Ansvar og almindelige betingelser immaterielle rettigheder

Du anerkender, at alle ophavsrettigheder, varemærker og andre immaterielle rettigheder til og vedrørende Secondly’s tjenester ejes af Secondly ApS. Du må ikke gøre brug af disse immaterielle rettigheder eller Secondly’s tjenester, undtagen i den udstrækning det er nødvendigt for at udføre handler på den måde, det er forudsat i nærværende aftale.

Indberetning til skattemyndighederne

Det påhviler til enhver tid dig som sælger at indberette din skattepligtige indkomst fra Secondly til skattemyndighederne. Secondly kan således ikke tilpligtes at indberette en sælger til skattemyndighederne, ligesom Secondly ikke kan holdes ansvarlig i relation til en Samarbejdspartner’s skattemæssige forhold.

 

Tilmelding af nyheder fra Secondly

Det er gratis og uforpligtende at modtage nyheder, kampagner og trends. Du kan til enhver tid afmelde dig kommunikation fra Secondly.

Ved at acceptere betingelserne giver du samtykke til, at Secondly må sende dig markedsføring pr. e-mail, SMS, notifikationer, push-beskeder og post om:

  • Produkter der markedsføres og sælges direkte på Secondly. F.eks. tøj, tasker, accessories, mv., samt produkter fra andre brands, som måtte blive markedsført i fremtiden.

  • Tilbud, konkurrencer samt events fra egne og partner-butikker samt andre markedsføringstiltag.

 

Du giver ligeledes samtykke til, at Secondly indsamler, behandler og registrerer de personoplysninger, som du har afgivet. 

Dine medlemsoplysninger opbevares hos Secondly. Desuden vil oplysninger der opbevares hos Secondly blive anvendt til statistiske og markedsføringsmæssige formål.

Du er til enhver tid berettiget til at få informationer om, hvilke oplysninger Secondly behandler om dig. Du kan bede om at få oplysninger, som Secondly har om dig, rettet, blokeret eller slettet. Du kan også få information om identiteten på modtagere af dine oplysninger og andre relevante informationer om behandlingen af dine oplysninger. Du kan kontakte Secondly på info@secondly.dk for mere info.

 

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte Secondly på info@secondly.dk eller som anført i henvendelser fra Secondly.

Udover, som angivet ovenfor, deler Secondly ikke dine oplysninger med andre virksomheder uden din tilladelse, medmindre dette kræves i henhold til lovgivningen eller du har bedt om at modtage konkrete informationer.

 

Reklamation

OBS: Eftersom Secondly ikke er aftalepart, så skal alle reklamationer gå igennem forhandleren af varen. Du kan se på din ordrebekræftelse, hvem der er aftalepart. Alternativt kan du henvende dig til os, og vi vil sætte dig i forbindelse med din aftalepart.

 

Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

En reklamationssag er en sag mellem dig og Samarbejdspartneren. Vi vil formidle kontakten men er uden ansvar for varens mangler. Du skal kontakte os og reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt, og inden for 14 dage efter fejlen blev opdaget.

Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til info@secondly.dk eller kontaktformularen på hjemmesiden.

 

Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser. Ved returnering af varen, bedes du samtidig, så detaljeret som muligt, oplyse, hvad problemet er.

 

Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger, I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve dig et beløb på op til 150 kr. for undersøgelse af varen.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

 

14 dages fortrydelsesret

Når du handler på nettet og hos Secondly har du normalt 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os. Det er din aftalepart, som varetager fortrydelsessager. Vi hjælper blot med at tilbyde en returlabel.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Du skal altid registrere din retur på: support@secondly.dk, hvis du ønsker at fortryde dit køb. 

 

 

Returnering

Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til den butik, som har sendt varen i første omgang.

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil butikken modtager den. Gem derfor altid kvittering for afsendelse samt track and trace nummer.

 

VIGTIGT:

Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

 

Dokumentation for dit køb samt returformular

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb. Derudover vil det lette ekspeditionen, såfremt du vedlægger en udfyldt returformular, som du udfylder og printer her www.secondly.dk/???.

 

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

 

Tilbagebetaling

Når vi modtager varen, tjekkes den af aftalepart, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt ved købet. Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt til os, retur. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din varer retur.

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet. Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.

 

Uafhentede pakker:

Hvis vi modtager en pakke, som ikke er blevet afhentet, forbeholder vi os retten til at debitere dig for omkostninger herfor.

 

 

Lov og værneting

Køb af varer på Secondly er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice via e-mail info@secondly.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, Danmark naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU land end Danmark, kan du klage til EU-Kommisionens online klageportal her.

Copyright © 2020 Secondly.

All rights reserved.

 

Privatlivspolitik

Brugsbetingelser

Cookies

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon