Secondly forvandler Enghave Plads til festligt modemarked
I søndags forvandlede vi Enghave Plads til et festligt og farverigt modemarked. Her afholdt vi i Secondly nemlig i samarbejde med Fashion Revolution et modemarked, hvor de mange besøgende kunne hilse på og gå på opdagelse blandt de mange deltagende upcycle, recycle og slow fashion modebrands.
Secondly Fashion Market x Fashion Revolution Week på Enghave Plads
Søndag d. 24/04 markerede den sidste dag i dette års Fashion Revolution Week. På denne dag drog vi i Secondly til Enghave Plads i København. Her hostede vi endnu et Secondly Fashion Market – denne gang i samarbejde med Fashion Revolution. Modemarkedet havde til formål at fremvise og hylde de modebrands, der i deres produktion har særlig fokus på bæredygtighed. Modebrands, som på mange forskellige, kreative og innovative måder kæmper for en mere sympatisk modeindustri.
På trods af periodevis regn tittede solens stråler frem bag skyerne, og på pladsen blev de besøgende mødt af en fantastisk og livlig stemning, god musik og ikke mindst en masse dygtige og passionerede producenter af tøj, sko og accessories med bæredygtigt fokus, der med stor begejstring fortalte om og fremviste deres fede kollektioner. De deltagende modebrands fik solgt en masse varer, og der opstod en masse gode snakke med de mange mode- og bæredygtighedsinteresserede besøgende om mode, bæredygtighed og alt derimellem.
De besøgende kunne også nyde vores fashion show, hvor et rigt udvalg af de deltagende modebrands’ fine kollektioner blev vist frem af modeller på en pink løber til et begejstret publikum.
Kommende modeevents
Modemarkedet var alt i alt en kæmpe succes, og vi er yderst taknemmelige for de mange positive tilbagemeldinger. Vi takker alle de deltagende modebrands og besøgende for en fantastisk dag, præget af super god og livlig stemning.
Vi glæder os allerede til vores næste event, hvor vi skruer endnu mere op for den festlige stemning. Secondly kommer nemlig til Roskilde Festival! Så hold øje med vores sociale medier for mere information om, hvad vi planlægger. Kan du gætte, hvad der skal ske?
Af: Michelle Andersen