Designere med fokus på bæredygtighed
Det behøves ikke være en udfordring at købe bæredygtigt, så længe du ved, hvad du skal kigge efter. Vi har derfor fundet en række designere som tænker bæredygtighed ind i udviklingen af deres produkter, uden at du skal gå på kompromis med designet.
Gestuz
Det danske brand Gestuz har i årevis haft fokus på bæredygtighed under produktionen af deres kvalitetsbevidste fashion styles. Brandet var blandt andet en af de første der arbejdede med genanvendeligt polyester, og har siden da øget brugen af bæredygtige materialer med hele 40%. Foruden kontinuerligt at integrere flere bæredygtige initiativer for deres tøjproduktion, lægger de også vægt på dyrevelfærd i forbindelse med brug af læder, samt sikre en ordentlig trivsel for deres medarbejdere.
Med brandet Gestuz er du derfor sikret dig en grønnere garderobe, som samtidig afspejler kvalitet med dets skandinaviske enkelthed og rene og moderne linjer i smukke strukturer.
Filippa K
Tilbage i 2015 lancerede Fillipa K deres første bæredygtige kollektion ”Front Runner” med visionen om, at hele sortimentet vil være bæredygtigt i 2030. Produkterne var resultatet af en omfattende bæredygtighedsanalyse i forbindelse med projektet Circular Design Speed og mundede bl.a. ud i en frakke produceret i 100% genanvendt polyester fra plastflasker, samt en kjole i biologisk nedbrydeligt materiale. I dag arbejder de fortsat videre med at analysere alle elementer af deres produktion for at gøre den så bæredygtig som overhovedet muligt.
Basic Apparel
Basic Apparel blev for nyligt spottet i programmet Løvens hule, og endte med en stor investering grundet dets tidsløse og bæredygtige design, som forventes at blive det nye statement i alles garderobe. De kendetegnes ved at være et slow fashion brand som producerer økologisk tøj med Gots-certificering, hvorfor bæredygtighed er en integreret del af deres hverdag både hvad gælder materialevalg samt arbejdsforhold.
Second Female
Det skandinaviske brand Second Female er også værd at nævne når vi snakker bæredygtighed. De seneste år har de arbejdet intensivt med at forbedre alle led i deres produktion, for løbende at skabe mere bæredygtige kollektioner, uden at gå på kompromis med design og kvalitet.
Ovenstående mærker vil alle være at finde på vores App Secondly♥